Konkurrenceformer

Udendørs

Udendørs skiveskydning skydes ofte på idrætsanlæg fra maj til august. Voksne skyder fra 30-70 meter afhængig af buetype og konkurrencetype. Børn skyder fra 10-50 meter afhængig af buetype og alder.

Indendørs

Indendørs skiveskydning foregår oftest i idrætshaller i vinterhalvåret. I konkurrencesammenhæng skyder man fra 8-18 meter på et 40 cm ansigt. Afstand og ansigtstype afhænger af alder og færdigheder.

3D Skydning

3D skydning foregår oftest i skovområder hele året rundt. I skoven er der opsat 3D dyr i en slags skummateriale, som der skydes efter på forskellige afstande fra 5-45 meter afhængig af alder, buetype og dyrets størrelse.

Derudover findes der buejagt, men det kræver både alm. jagttegn og et buejagttegn. Dette kræver god skydefærdighed, da man skal bestå en praktisk prøve.