3D Feltbane

Hillerød Bueskyttelaugs 3D Feltbane

 

 

Hillerød Bueskyttelaug har etableret en 3D Feltbane direkte i forbindelse med vores udendørs skydeområde. Banen er åben for alle klubbens medlemmer året rundt.

Terrænet er varieret med åbne og bevokset områder op og ned med tilsvarende skudmuligheder. Til tider kan der være sumpet i en del af det bevokset område når det har regnet i en længere periode.

Da området deles af vores gode vender fårene, der holder bevoksningen nede, skal der selvfølgelig vises stor forsigtighed. Ved skydning må de ikke opholde sig i skudbanen og inden for 10m til hver side af 3D-dyret. Går man dem stille og roligt i møde, fortrækker de sig fra 3D-dyrene (som regel).

Der er p.t. blå afstandspinde for hvert dyr placeret i henhold til WA’s regler for 3D skydning.

Dyrene er ikke nummereret på banen, men kort over bane findes her. Overstreget mål på kortet er ikke på plads.

Gæster er velkommen til at komme og skyde på vores bane. Det koster kr. 50,- at skyde på banen en dag. Der sendes en SMS til Peter Bundsgaard på tlf. 60702216 at du kommer, med navn og klub.

Betaling foregår via MobilePay til tlf. 2464 1234 eller en bankoverførsel på kontonummer 9213 4560084108. I begge tilfælde skriver man 3D bane, samt sit navn og klub i meddelelsesfeltet. Betaling skal være overført før skydning. Man SKAL kunne fremvise dokumentation for betaling på banen, enten print fra overførsel eller vise MobilePay kvittering via mobil på stedet.

Som gæst skal man være medlem af anden klub under Bueskydning Danmark.