Event

VM udendørs junior og kadet, Tyrkiet

VM Tyrkiet okt. 2008 Søndag den 5/10 tog jeg med ungdomslandsholdet til Antalya i Tyrkiet for at deltage i Verdens mesterskaberne for ungdom. Vi mødets kl. tidligt i Kastrup lufthavn hvor vi tog en lille bitte flyver til Tyrkiet. Det eneste minus ved flyveturen var at vi sad meget spredt, men ellers var det hyggeligt og maden var god.

Vi ankom til Antalya omkring kl. 17 og så gik der i hvert fald en time inden vi fik alt vores bagage og buer. På den time fandt jeg ud af at uldsokker absolut ikke er nødvendige om efteråret i Tyrkiet, så de kom ret hurtigt af.

Vi kørte i bus ud til vores hotel, som viste sig at være ret luksuriøst. Jeg boede på værelse med Maja Jager fra Broby og Carina Christiansen fra Ålborg og vi havde den flotteste udsigt ud over en kæmpe pool og Middelhavet. Om aftenen var det mad fra en kæmpe buffet og for de rigtig friske var der diverse shows senere.

Om mandagen var der opvarmning på banerne, men først efter et raskt lille morgenløb hen ad stranden. Skydningen foregik sådan at juniorerne skød om formiddagen og kadetterne om eftermiddagen. Sådan var det også alle de andre dage med undtagen af fredag, lørdag og søndag hvor vi skød holdfinaler og individuelle finaler fra 1/8 og opefter.

Det var en rigtig god ordning, for det betød, at når vi var færdige med skydningen kunne vi køre hjem og spise frokost og så bare slappe af og bade. Faktisk bestod ens hverdag grundlæggende af 4 ting: Skyde, spise, sove og bade.

Vi havde også vejret med os, høj sol og ikke særlig meget vind. Der var mest vind om mandagen til opvarmningen, men det betød bare at der var nogle super gode bølger ved stranden.

Den største oplevelse var nok da vi skød kvartfinale i hold mod russerne og slog dem. Der var en helt fantastisk stemning, hvor folk heppede og vi havde det bare super godt. Vi vandt med 7 point og det var vidunderligt. Det øjeblik hvor vi gik tilbage fra skiven efter den sidste omgang, og solen skinnede fra en skyfri himmel, der var det bare herligt at være bueskytte.

Det var også en rigtig stor oplevelse, da Mads Krogshede fra Randers skulle skyde guldfinale mod en tyrker. Vi var 15 danskere som skulle overdøve omkring 30 tyrkere. Det var rigtig spændende og stemningen var utrolig og den blev kun bedre da Mads vandt!

Det var mit første internationale stævne og det blev da også til en fin individuel 45´ne plads som jeg er stolt af.

Jeg føler mig virkelig heldig over at have været med. Jeg fik lov til at have en hel uge hvor jeg lavede det jeg elsker, nemlig at skyde med bue og samtidig fik vi lov til at slappe af og hygge os. Det var en helt fantastisk oplevelse. Det var sjovt at møde bueskytter fra hele verden og landsholdet var en hyggelig gruppe at rejse med. Og at køre i bus med dem, når der bliver spillet tyrkisk folkemusik er en meget speciel oplevelse, men en oplevelse som jeg vil mindes og grine af. Især da Mogens Lie og andre besluttede sig for at synge med og det faktisk næsten lød helt godt.

  Rema 1000 Auto doktoren  
Hillerød Bueskyttelaug Redaktør:
Svend Christensen
Webmaster:
Dennis Petersen
Opdateret:
24-11-2008